Visioner & nye projekter

1. LektieLæsePatruljen (LLP)

Med skolen som primær initiativtager oprettes en LektieLæsePatrulje (LLP) hvor skolens børn og unge gives mulighed for i trygge rammer i nærmiljøet at sikre at deres lektier laves, samtidig med at børnenes læse og regnefærdigheder højnes og de indgår i sociale sammenhænge med hinanden.

Det planlægges, at LLP iværksættes ca. fra 1. oktober 2011 og løber i hele vinterperioden (i alt ca. 30 uger) i skoleuger og i tæt samarbejde med skole og SFO.

LLP supervises af en voksen (og/eller en frivillig/forældre) og der laves konkrete aftaler mellem elever og disses forældre om deltagelse i LLP. Som tovholdere for LLP antages to Lærerstuderende fra seminaret i Vordingborg, der bistår med eftermiddagslektiehjælp, organisering af de større elever der påtager sig opgaven med at læse med de yngre elever. Det påtænkes, at LLP etableres fast to gange om ugen (forslaget går på tirsdage og torsdage mellem 14 og 16) i tæt tilknytning til SFO og Hallen.

Lige som skolepatruljen - der højner færdselssikkerheden ved bistand fra ældre elever på skolen - er LLP baseret på, at de større elever på frivillig basis deltager aktivt i udvikling af de yngre elevers færdigheder. Det forventes, at både de unge og ældre elever får højnet deres sociale og boglige færdigheder, samtidig med at der knyttes bånd på tværs af aldersgrupperne. De ældre elever belønnes for deres indsats ved tilbud om deltagelse i en heldagstur én gang om året.

LLP skal samtidig give mulighed for, at borgere med særlige evner og mulighed herfor kan bidrage til at udvikle LLP. En borger, Ulla Plet-Hansen har allerede tilbudt at yde lektiehjælp i dansk og engelsk én gang hver anden uge på frivillig basis.

NVF har udpeget følgende som igangsættere for LLP: Anne Bonde Andersen og Anne Cathrine Wilhjelm.

Kommentér på projektet

2.Ungdomsforum

Med en timeansat medarbejder oprettes et værested (Ungdomsforum) for unge. Områdets unge har ingen muligheder for at lave fællesaktiviteter eller have social kontakt med hinanden, da mulighed for dette ikke findes.

Ungdomsforum skal tage udgangspunkt i de faciliteter som allerede er etableret på skolen og i hallen. Aktiviteterne skal være brugerbestemte, men kan tage udgangspunkt i drama, kunst, musik, udendørs- og sportslige aktiviteter. Ungdomsforum kan samtidigt være bindeled for skole og fritidsaktiviteter så flere unge kan bruge de foreninger der findes. Bustransport er et problem, da der kun kører få busser om eftermiddagen, og gør at de mindst ressourcestærke unge ikke benytter de foreninger, der er i nærområdet.

Ungdomsforum kan samtidigt give borger i nærområdet mulighed for at bidrage med de evner som de besidder. Der bor en del kunstmalere i området som kunne bidrage med undervisning i malerkunst, musikere der kunne bidrage med musikundervisning, amatørskuespillere kunne bidrage med drama. I området findes der også borgere fra foreninger og lokalmiljøet som har tilkendegivet, at de gerne vil være med til at lave et værested for unge for at give dem en meningsfuld fritid.

I første omgang skal de unge aktiveres, hvorfor der søges om midler til anlæg af en udendørs asfalt eller kunstgræs bane, mål og legehuse. Det er ikke muligt for de fleste af de unge at spille bold på en asfalt/kunstgræs bane i vinterhalvåret eller køre på rulleskøjter/skateboard, da der ikke er egnede arealer tilgængelige i nærheden af Hallen/skole/SFO. NVF ønsker at etablere en bane bag ved skolen, som børnene kan benytte. Der er projekteret med en mindre bane med bander og mål. Samtidig skal der være skaterramper tilgængelige for de unge, der ønsker at udfordres i den retning. Til de lidt mindre børn skal der opsættes to legehuse. Der er iværksat positive drøftelser med skolen om anvendelse af egnede arealer til disse aktiviteter. Ungdomsforum skal ligeledes have adgang til NVF’s lokaler, computere og playstations.

Ungdomsforum planlægges at være i vinterhalvåret og iværksættes fra 1. oktober til ca. 1. maj.

NVF har udpeget følgende som igangsættere for Ungdomsforum: Susan Rasmussen og Birgit Rasmussen.

Kommentér på projektet

3.Diverse midler til skakklub, dartklub, madklub, foredrags-/musikaftner m.v.

I tilknytning til NVF-projektet skal initiativer fra borgere til etablering af diverse initiativer, f.eks. en skakklub, madklub, dartklub, foredrags/musikaftner kunne imødekommes. Der søges om begrænsede midler til disse (til indkøb af skakbræt, dartplader m.v.) da disse initiativer helt baseres på frivillig initiativer, og hvem der kan skaffe interesserede deltagere.

Konkret er det aftalt, at Niels Larsen (tidligere borgmester i Nørre Alslev kommune) vil påtage sig at fortælle de større elever og andre interesserede om lokalhistorien og vores demokrati i Danmark. Dette skal ske ved foredrag, der afholdes ca. én gang om måneden i vinterhalvåret.

Kommentér på projektet

4.Fælles Idræts- og Fritidsarrangement

Idrætsforeningerne, spejderne m.fl. planlægger et arrangement i Nørre Vedby Hallen i 2011 for alle børn og unge i området. Formålet med Fælles Arrangementer er, at børn og unge skal kunne stifte bekendtskab med diverse sports- og fritidsaktiviteter der tilbydes i området. Samtidig skal de have en mulighed for at knytte nye venskaber og bekendtskaber på tværs af klasser og aldersgrupper.

Det er tanken at arrangementet skal indbefatter en løbe-/gå tur for alle børn, unge, forældre og ældre der har lyst - i tråd med Guldborgsund kommunes KRAM-projektet. Dette Fælles Arrangement er helt på frivillig basis og midlerne til arrangement findes blandt foreningerne, ved støttebidrag m.v.

Foreningerne i tilknytning til NVF er igangsættere for Fælles Arrangementet.

Kommentér på projektet


Adresse

NordVestfalsters Forum (tidl. Nørre Vedby Forum)
c/o Kirsten Bonde Larsen

Egensevej 10

4840 Nørre Alslev

Kontakt

kontakt(at)nrvedby.dk

CVR nummer: 33 61 49 34

Aktivitetskalenderen

Se alle de kommende aktiviteter.

Læs mere...